Emne: Sociale spørgsmål


Almindelig familiepleje 2020

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 18. maj 2021

Nærværende publikation er den første udgivelse fra Grønlands Statistik om familiepleje. Der fokuseres på almindelig familiepleje, som er den mest udbredte plejeform. For akut familiepleje, der ofte kun varer få dage medtages dog kun økonomiske oplysninger

Næsten hver 4. lærer har stress symptomer

Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Tirsdag d. 17. november 2020

Det er bekymrende, at så mange af vores medlemmer er belastet af deres arbejde – det skal vi have gjort noget ved, og jeg opfordrer arbejdsgiverne til at påtage sig deres del af ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø og nedsætte stress på arbejdspladsen”, siger IMAK’s formand Birthe Møller Therkildsen

Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge

Politimesteren i Grønland
Tirsdag d. 24. september 2019

Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” har til formål at give et overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, da Grønlands Politi vurderer, at der i dag er et begrænset vidensgrundlag i forhold til, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser begået mod børn og unge. Dermed imødekommer rapporten, at der er et behov for og et ønske om mere og veldokumenteret viden på området
Tilknyttede tekster:

Analyse af offentlig hjælp

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Torsdag d. 11. april 2019

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen bad i slutningen af 2017 VIVE om at foretage en analyse af forskellige aspekter af ordningen for offentlig hjælp i Grønland. Hensigten med denne rapport er at besvare denne forespørgsel
Tilknyttede tekster:

Psykopati og narcissisme – et i grønland mere udbredt fænomen end almindeligt antaget, ofte maskeret i en offerrolle

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Tirsdag d. 13. februar 2018

Psykopater har en udtalt evne til at bortforklare deres handlinger, lyve og manipulere. De har ofte et videre spillerum end almindelige mennesker. I kraft af deres position kan de tillade sig mere, og omgivelserne reagerer ikke på deres handlinger. Det kan derfor være nyttigt at kunne demaskere en psykopat, når man støder på en, især når en sådan person sidder i en position med magt over andres ve og vel, som f.eks. i en afgørende og magtfuld folkevalgt position

§ 37 - Spørgsmål om plejefamiliers vederlag og dækning af udgifter

LauraTáunâjik, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 14. januar 2017

Undersøgelsen viste, at plejefamilierne generelt oplever, at vederlaget er for lavt, og at det ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn. Også medarbejderne i kommunerne gav i vid udstrækning udtryk for, at plejevederlaget ikke er tilstrækkeligt til at dække de udgifter, der er forbundet med at have et barn i pleje.

Førtidspensionsreformen bør sidde ”lige i skabet”

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2015

Landsstyret indrømmer selv, at kommunerne i dag ikke gør fuld nytte af de midler der afsat til revalidering. Det er et tydeligt tegn på at det er ikke udelukkende er loven der skal ændres, men også indsatserne i kommunerne skal forbedres

Unge i Grønland: sociale problemer er den enkeltes ansvar

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 19. juni 2014

Ansvaret for sociale problemer ligger i højere grad hos enkelte personer end i det grønlandske samfund. Det er holdningen blandt en gruppe grønlandske unge i projektet NAKUUSA.
Tilknyttede tekster:

Ung i det grønlandske samfund

Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. september 2013

Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo­del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma­tiv viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du må ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefa­les det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, der allerede findes, til de unge.
Tilknyttede tekster:

Ledige stillinger skal besættes hurtigst muligt

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Onsdag d. 2. maj 2012

En idé kunne måske være at få indrettet registeret over arbejdsledige til kun at indeholde de personer, der kan tiltræde et job, de har forudsætningerne for at kunne klare, med en dags varsel. De der ikke er i stand til dette, skal fjernes fra statistikken over arbejdsledige, som er aktivt arbejdssøgende. Det vil give et mere korrekt billede af, hvor mange der reelt er arbejdssøgende.

Selvmord i Grønland

Maliina Abelsen
Mandag d. 9. januar 2012

Mændene i Grønland begår i gennemsnit fire gange så mange selvmord som kvinderne, der dog har flere selvmordsforsøg. Det er særligt de unge mænd i aldersgruppen 15-25 år, der begår selvmord, mens kvinderne er en smule ældre. Det er svært at pege på en egentlig sammenhæng ml. selvmord og by kontra bygd, men der er en overvægt af selvmord på Østkysten.
Tilknyttede tekster:

En overtrædelse af straffelovens racismeparagraf

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 14. november 2011

Foreningen Færøske Børn støttes fremover permanent med seks mio. kr. årligt fra 2013. Det færøske Hus i Esbjerg får en permanent bevilling fra 2012 på en halv million kroner årligt.
Tilknyttede tekster:

Besvarelse af § 37-spørgsmål vedrørende udefrakommende arbejdskraft og mobilitetsfremmende ydelser

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 8. august 2011

I spørgerens begrundelse bliver der indikeret, at en række stillinger i dag bliver besat af udenlandsk arbejdskraft. selvom der er ledige hjemmehørende, der kunne bestride stillingerne. Hvis det er tilfældet. kolliderer det med hensigten bag regelsættet.

Om baggrunden for, at pensionister og førtidspensionister fraflytter Grønland

Knud Fleischer, Medlem af Landstinget for Kattusseqatigiit Partiiat
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 15. juli 2011

Der kan ikke svares præcist på, hvilke forhold der gør, at pensionister forlader Grønland. Således er det vanskeligt at vide, hvilke initiativer der skal til, for at flere pensionister vælger at leve deres pensionist tilværelse i Grønland.

Kursus i lovgivning om hjælp fra det offentlige

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 10. juni 2011

En børnefamilie på far, mor og 3 børn. Far er fanger og fisker, moren er medhjælpende hustru og bliver alvorlig syg og skal indlægges i en længere periode. Familien lever af faderens fangst og indhandling. I nogle perioder er det hård og nogle gange går det godt for familiens økonomi. I gode perioder køber forældrene det børnene har måttet undvære. Forældrene sidder generelt hård i det økonomisk og har derfor ingen opsparing at tære på i dårlige perioder.

Den nye viden om samfundet skal danne basis for fremtidens Grønland

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. juni 2011

Vores primære politiske mål har altid været at arbejde for menneskelig og økonomisk ligestilling for landets befolkning. Derfor er vi utroligt glade for at vi på kun 2 år har formået at sætte et stort fokus på dette og allerede nu har skabt grundlag for et mere ligeværdigt liv for borgerne.

Flere arbejdsløse i byerne i 2010

Grønlands Statistik
Lørdag d. 30. april 2011

Den største absolutte stigning i medio ledigheden forekom i Sisimiut, hvor medio ledigheden steg med 33 personer i gennemsnit pr. måned.
Tilknyttede tekster:

Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. april 2011

I 2010 blev der konstateret 114 nye tilfælde af tuberkulose her i landet. Det er det højeste antal i 30 år. Hvert 10. barn i Grønland er i dag smittet. Grønland har i dag en tuberkuloseforekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Kan kampen mod TB vindes?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 25. marts 2011

Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Det kræver handling nu at sikre velstand og velfærd

Skatte- og velfærdskommissionen
Torsdag d. 10. marts 2011

Kommissionens forslag berører alle dele af samfundet. En væsentlig ændring og forenkling af skattesystemet har været i fokus i Kommissionens arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde, skattesystemet skal være mere retfærdigt, og så skal det være enkelt og gennemskueligt. Ligeledes foreslår Kommissionen en række skjulte tilskud på boligområdet fjernet.
Tilknyttede tekster:

Ekstraordinær indsats for ledige

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 4. marts 2011

Den seneste måned har koalitionen arbejdet intensivt med at kortlægge landets potentielle arbejdsstyre, herunder hvor mange ledige der er, og mulighederne for at få flere tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker for at gøre arbejdskraftreserven klar til fremtidens jobs i væksterhvervene.

Mennesker i nød har ret til hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 7. januar 2011

Sermitsiaq bringer den 5. januar 2011 en nyhed ”Kullorsuaq er i nød”, hvor det fremgår, at KNAPK appellerer om en økonomisk håndsrækning til Kullorsuaq fra landsstyret på baggrund af manglende indhandlingsmuligheder, og at Siumut bakker op om appellen.

Pensionsbomben skal demonteres

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Fredag d. 10. december 2010

Det vil være retfærdigt, at retten til alderspension bliver en velfærdsrettighed, da en alderspensionist gennem mange år har bidraget til den fælles kasse gennem sin indsats på arbejdsmarkedet. En rettighed skal ikke udvandes.

Pilotprojekt om fattigdom

Maliina Abelsen
Fredag d. 12. november 2010

Kernepunktet i projektet, der nu har udmøntet sig i denne rapport, har været at yde bidrag til definitionen af et fattigdomsbegreb, der i videst muligt omfang er tilpasset grønlandske forhold. Projektet bidrager derfor også til at nuancere billedet af, hvad der skal forstås ved såvel fattigdom, som et rigt og godt liv i en grønlandsk kontekst anno 2010.
Tilknyttede tekster:

Historisk aftale imellem Selvstyret og kommunerne

Departementet for Sociale Anliggender
Torsdag d. 4. november 2010

For personer med vidtgående handicap visiteret til Danmark er der indgået en særlig driftsaftale, der sikrer den fremtidige arbejdsdeling imellem kommunerne, Selvstyret og Grønlands repræsentationen. For den del af handicapforsorgen, der omhandler handicapinstitutionerne overgår hele det økonomiske ansvar til kommunerne, hvorimod driften indtil videre forbliver i Selvstyret.

Aftale om satspuljen på det sociale område for 2011

Socialministeriet
Torsdag d. 28. oktober 2010

Med de afsatte midler sikrer satspuljepartierne midler til at videreføre og forankre indsatsen samt de gode erfaringer hos en række frivillige organisationer, herunder for udsatte grønlændere og børn af misbrugere.
Tilknyttede tekster:

Temamøde i Folketinget om udsatte grønlændere

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. oktober 2010

Juliane Henningsen mener, at det er forkert at gruppere grønlændere sammen med andre udsatte voksne, på trods af deres danske statsborgerskab. Udover alle de udfordringer alle socialt udsatte kæmper med, kæmper de socialt udsatte grønlændere også med de kulturelle og sproglige barrierer, de møder i Danmark.

Sundhedstilstanden i korte træk

Departementet for Sundhed
Peter Bjerregaard
Fredag d. 3. september 2010

Så er der godt nyt for alle, som gerne vil vide mere om sundhedstilstanden i Grønland, men som ikke orker at give sig i kast med tykke videnskabelige rapporter. Konklusionerne fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 foreligger nu i en populærrapport på dansk og grønlandsk.

Røntgenskib til Sydgrønland

Flemming Kleist Stenz, landslæge
Landslægeembedet
Torsdag d. 2. september 2010

Baggrunden er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af TB ikke har været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Dialog om fremtidens alkoholbehandling

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 17. august 2010

På temadagen vil der være oplæg om alkoholproblemer i en grønlandsk kontekst, behandlingsformen i Grønland i dag, alkoholbehandleres uddannelsesmæssige baggrund, behandlingsformer på alkoholområdet og de danske kommuners erfaringer med overtagelsen af alkoholområdet.

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 28. juli 2010

De 10 pct. husstande med den laveste ækvivalerede disponible husstandsindkomst havde i 2007 39.812 kr. i gennemsnit. De 10 pct. af husstandene med de højeste disponible ækvivalensindkomster, havde til gengæld 394.185 kr. i gennemsnit. Der er derfor stor forskel i velstand blandt husstande i Grønland i 2007.
Tilknyttede tekster:

Forhøjelse – ikke forringelse - af førtidspensionen

Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 9. juli 2010

Landstinget har på forårssamlingen 2010 vedtaget forhøjelse af førtidspensionen med 1000 kroner om måneden. Lovgivningen trådte i kraft den 1. juli 2010, men landsstyret erfarer nu, at nogle førtidspensionister ikke har fået udbetalt det tilsigtede forhøjede pensionsbeløb.

Benedikte Kjær fralægger sig ansvaret for socialt udsatte grønlændere

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010

Med omkring 1500 udsatte grønlændere i Danmark, er der et stort behov for flere – og absolut ikke færre – sociale projekter i stil med værestederne på Vesterbro. Det vil derfor være uansvarligt at lade gode eksisterende projekter gå tabt på grund af manglende finansiering.

Debat om hvordan de enkelte partier og landsstyret forstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd. Denne mekanismes hensigtsmæssighed er uklar og vil efter min mening have en boomerangeffekt. En boomerang vender som bekendt tilbage til udgangspunktet.

Forespørgselsdebat om hvordan de enkelte partier og landsstyret forstår velfærdssystemet og hvilket velfærdssystem Selvstyret skal opretholde? - Svarnotat

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 12. maj 2010

For landsstyret er et velfærdssystem også et samfund, hvor enhver borger trygt kan føle, at samfundet vil kunne træde hjælpende til, hvis dette for alvor kan blive nødvendigt. Derfor skal støtten kun gives når den er nødvendig, da den vil kunne gives mere intensivt, når den kun gives efter behov og ikke efter lyst.

Samarbejdsaftalen vedrørende udsatte børns vilkår udformes

Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 12. marts 2010

Et andet vigtigt emne er indberetning og registrering af børn- og unge, der er anbragt uden for hjemmet i familiepleje eller døgninstitution, hvor der skal undersøges og afklares om det danske registreringssystem kan tilpasses, sådan at det kan anvendes i Grønland. I dag har man ikke et præcist tal for, hvor mange der er anbragt uden for hjemme og der vanskeliggør det at vide om tiltag på området gør en forskel.

Ligestilling er en samfundssag og ikke blot den enkeltes ansvar

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 6. marts 2010

I tilknytning til barnets fødsel er en god start på familielivet, afgørende for barnets senere opvækst og det er normalt, at forældrene udnytter retten til barselsorlov de første måneder af et barns liv. Til trods for at forældre i dag også har adgang til en fleksibel fordeling af forældreorloven, er det i de fleste tilfælde moderen til barnet som tager den længste orlovsperiode.

Stigning i antallet af arbejdsløse i 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 8. februar 2010

Antallet af medio ledige i byerne var i gennemsnit pr. måned på 1.313 personer i 2009 mod 1.134 personer i 2008. Det er en stigning på 179 personer i gennemsnit pr. måned. Det største stigning i medio ledigheden er i Ilulissat, hvor medio ledigheden er steget med 55 personer i gennemsnit pr. måned.
Tilknyttede tekster:

Åbningstale ved "At løfte i flok"

Maliina Abelsen
Torsdag d. 4. februar 2010

På vegne af landsstyret, er det mig en stor glæde, at kunne byde jer alle sammen velkommen til denne konference, der har det overordnede mål at finde nye samarbejdsorienterede veje til at løfte indsatsen på børne- og ungeområdet, med særligt fokus på samspillet mellem det civile og offentlige indsatser.

Fiskere og fangere har også mulighed for offentlig hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Søndag d. 10. januar 2010

Fiskere og fangere har i lighed med øvrige borgere i Grønland mulighed for at søge of-fentlig hjælp til faste udgifter og forsørgelse. Det er dog en betingelse, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp. Og i henhold til forordningen om offentlig hjælp, er der ikke hjemmel til at fratage fiskere og fangere deres erhvervsfangerbevis i den tid, de modtager offentlig hjælp.

Modtagere af sociale ydelser i 2008

Grønlands Statistik
Onsdag d. 30. december 2009

Generelt modtog færre personer offentlig hjælp i 2008. Ydelserne trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet med i alt 5,7 pct. i antallet af modtagere, mens det er 2,9 pct. for det udbetalte beløb.
Tilknyttede tekster:

Ingen valgløfter er brudt

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 7. december 2009

Sermitsiaq skriver flere steder i sin avis den 27. november, at Demokraterne er løbet fra et valgløfte om en skolemadsordning. Det er naturligvis ikke rigtigt, og det burde Sermitsiaq også være klar over. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad Sermitsiaqs ærinde er i sagen, men jeg vil gerne forklare sagens rette sammenhæng.

Øgede tilskudsmuligheder til familiecentre

Maliina Abelsen
Mandag d. 7. december 2009

- Vi har gjort det muligt for kommunerne at få tilskud, men det er op til kommunerne at benytte tilskudsmulighederne, ikke bare til familiecentre, men til tiltag på hele det sociale område. Som ansvarlig for det sociale område bliver det nemlig vanskeligt for mig fortsat at argumentere for behovet for at afsætte flere midler til området, når der som i år er ubrugte midler, slutter landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen.

§36-spørgsmål om Matu-projektet

Maliina Abelsen
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 3. december 2009

Det er således vurderingen, at unge drenge, der har deltaget i MATU-projektet efterfølgende, som andre unge i samfundet, indgår i forskelligartede jobrelationer. Det kan her nævnes, at ingen af de nuværende eller tidligere deltagere i MATU-projektet er anbragt på en anstalt, hvilket ligeledes vurderes som en indikation på succes. Flere af de tidligere deltagere er således blevet et aktiv for det grønlandske samfund, og ikke en omkostning. Så et behandlingsforløb, der umiddelbart fremstår som værende omkostningstungt, kan på sigt vise sig rentabelt.

Flere ældre og færre yngre grønlændere i fremtiden

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 17. november 2009

Grønlands Statistik har udarbejdet tre scenarier. Fremskrivningen kan betegnes som ”hovedscenariet”. Hovedscenariet antager lav fertilitet og lav dødelighed samt øget indvandring og faldende udvandring. I tillæg hertil har Grønlands Statistik udarbejdet to alternative fremskrivninger i scenarier med forskelle i forudsætningerne omkring ind- og udvandring. Alternativ 1 varierer fra hovedscenariet i det man antager uændret ind- og udvandring, mens alternativ 2 antager øget indvandring og uændret udvandring.
Tilknyttede tekster:

Finansudvalget om nedrivning og nybygning af lejligheder i Nuuk, samt stiftelse af byggeselskabet Iluut A/S

Finansudvalget
Søndag d. 8. november 2009

Kamikpostens resumé: Blok P, Lille Slette og det meste af Radiofjeldet skal bulldozersaneres. Det kommende byggeselskab Illuut A/S skal skaffe lånefinansiering og stå for såvel nedrivning som nybyggeri.
Tilknyttede tekster:

Kommissorium for og organisering af arbejdet i Skatte- og velfærdskommissionen

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte- og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte- og velfærdskommissionen, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier.

Skatte- og velfærdskommission er dannet

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

Kommissionen er nedsat for at skabe et godt grundlag for arbejdet med landsstyrekoalitionens mål om at mindske den store ulighed der er i Grønland og for at forbedre de nugældende offentlige støtte- og tilskudsordninger.

Forskelsbehandling giver mere lighed

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 29. oktober 2009

IA kan grundlæggende ikke tilslutte sig, at alle landets borgere får samme støttemuligheder, uanset deres indkomstniveau. Vi mener at de bredeste skuldre skal bære mest og vi mener at vores største opgave i de kommende år bliver at forbedre levevilkårene for især lavindkomstfamilierne.

Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 22. oktober 2009

Kvoten af nar- og hvidhvaler er opbrugt i Upernavik og omegn, og fangstperioden er endda lige startet. Med andre ord - mange fangere har ikke en gang fanget en hval før de ikke må fange nogen hval. Derudover er kvoten opbrugt før hvalerne i deres vanding når frem til nogle bygder i området. Disse tilstande bliver meget problematisk virkning for fangerfamiliernes opretholdelse.

Hvilken form for velfærd tænker man på for bygderne?

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Maliina Abelsen
Torsdag d. 15. oktober 2009

§ 36 spørgsmål: I landsstyrets fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2010 bruges der som overskrift “velfærd” og i den forbindelse spørger jeg om hvilken form for velfærd man tænker på for bygderne i forslaget?

Udsættelse og genhusning fra A til Z

Boligselskabet INI
Mandag d. 12. oktober 2009

En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne, kommer de tre andre til at betale det hele.

Uretfærdig forskelsbehandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 30. september 2009

Nu sidder jeg så her som østgrønlænder og undrer mig. I landets medier fremgår det nemlig ret klart, at der i øjeblikket er rigtig mange sociale og kriminelle problemer på vestkysten. Jeg læser og hører om voldtægt, incest, mord, brandstiftelse, overfald, røveri, spirituskørsel, hærværk og om børn, der er ude hele natten. De fleste af problemerne er alkoholrelaterede.

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg

Brobyggerselskabet
Onsdag d. 30. september 2009

Socialarbejderne på grønlænderområdet i Aalborg, som har peget på, at antallet af nyankomne og unge grønlændere er stigende. Socialarbejderne påpegede yderligere, at denne gruppe er særlig sårbar, idet mange i gruppen ofte er uden forsørgelse og ofte har svært ved at orientere sig i det danske samfund. Der er derfor risiko for at gruppen ender som socialt udsat.
Tilknyttede tekster:

§-36 spørgsmål: Børneombudsmandsinstitution

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 15. september 2009

En børneombudsmands vigtigste opgaver kunne være, at være et bindeled mellem borgerne og landsstyret. Med andre ord bør en børneombudsmand have direkte kontakt til landsstyret, borgerne, kommunerne og institutionerne. På den måde kunne børneombudsmanden følge med i børns og unges vilkår, indsamle tilgængelig viden, rådgive landsstyret om iagttagede mangler og mulige forbedringer på området, samt frem for alt være en debatskabende fortaler for børnene, de unge og deres familier.

Fokus i FN på grønlandsk ligestillingspolitik

Landsstyret
Mandag d. 10. august 2009

Angående Grønland fokuserede FN-komitéen primært på implementeringen af konventionens bestemmelser og de grønlandske rettigheder i rigsfællesskabet. Endvidere blev der spurgt til udviklingen af ligestillingsarbejdet i Grønland, samarbejdet med ngo’er, vold mod kvinder, rettigheder i uddannelsessystemet, trafficking og prostitution samt arbejdet med at sikre inddragelse af kønsperspektiver på alle niveauer i samfundet.

Det sociale område og det første halve år

Maliina Abelsen
Søndag d. 12. juli 2009

Desværre er der sjældent nogen nemme løsninger på det sociale område, og vi har ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed. For mig er det derfor vigtigt, at vores langsigtede indsatser bliver baseret på målbar viden, og at vi evaluerer vores indsatser grundigt, så vi ved, hvilke indsatser der er succesfulde, og hvilke der ikke har den ønskede effekt.

Så galt står det heldigvis ikke til med arbejdsløsheden i Nuup Kommunea

Franz Petersen
Torsdag d. 28. november 2002

Folk med begrænset erhvervsevne har behov for differentieret indsats, det ved vi i Nuup Kommunea, men lovgiverne skal altså gøre loven mere fleksibel således, at kommunerne ikke behøver at bøje lovgivning for, at gøre lidt ekstra indsats over for »svage« arbejdsledige

Det blinde øje

Ole Aggo Markussen
Onsdag d. 27. november 2002

Spørgsmålet gik på, hvad politikerne havde tænk sig at gøre ved det problem der siger, at omkring en halv milliard kroner florerer i samfundet på det område, at cirka halvdelen af den voksne befolkning har berøring med brug af enten Cannabis eller Hamp samt at et utal antal børn formentlig også har berøring med stofferne på den ene eller den anden måde

Barselsorloven der blev væk

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 25. november 2002

En forlængelse af barselsorloven vil tage presset på dagsinstitutionerne, gavne børn og forældre, men desværre vil det koste samfundet penge. Jeg ser det dog som en investering i vores børn, i os selv og i vores samfund. Det præcise beløb kender jeg ikke, det indrømmer jeg blankt, men jeg mener, at det vil være en bedre investering end Siumuts børnecheck

Valgflæsk

Christina Johnsen
Fredag d. 22. november 2002

Der er endnu intet parti, der har talt varmt for at forlænge vores sølle 17 ugers barselsorlov. Jeg vil 1.000 gange heller have f.eks. 1 års barselsorlov, end de kr. 4.000,- pr. barn pr. år. Det er så lidt tid vi har med hinanden i familien. Tiden hvor barnet er lille og virkelig har brug for tryghed kommer aldrig nogensinde igen

Johanne Petrussen, Fatuma Ali

Kaali Olsen
Torsdag d. 21. november 2002

Tupaarnaq Rosing Olsen

Sociale problemer skal forebygges med dialog og sport

Klaus Geisler
Torsdag d. 14. november 2002

Som træner i en holdsport har jeg erfaret, hvor stor indflydelse sport har på de unges liv. Her har de nemlig mulighed for at komme af med deres aggressioner i form af fysisk aktivitet, som mange unge går rundt med i hverdagen. Derudover bliver sportsaktiviteten udøvet i et fællesskab med andre unge, som ligeledes er med til skabe en smittende livsglæde blandt de unge idrætsudøvere

Bedre vilkår på socialområdet

Ane Marie B. Pedersen
Torsdag d. 14. november 2002

Vi ønsker fødsler flyttet så tæt på barnets hjem som muligt. Normale fødsler bør kunne ske ved alle sundhedscentre, mens vanskelige tilfælde henvises til regionssygehusene. Ved regionssygehusene bør opbygges patienthoteller, således at familien kan indkvarteres

Grønlands fremtid

Tanja Nielsen
Fredag d. 8. november 2002

Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd

Omsorgssvigt

Cavit Guven
Kathrine Rosenkrands
Maria Dressler
Torsdag d. 7. november 2002

Vi har lyst til at spørge: Er problemet og dets omfang ikke allerede synligt nok? ... Taler ventelister til døgninstitutioner på op mod 200 børn ikke for sig selv? Eller gadebilledet i Nuuks natteliv? Eller politiets døgnrapporter? Eller socialforvaltningens socialvagt rapporter? Eller avisernes artikler?

Uddannelse kan bryde den sociale arv!

Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 26. oktober 2002

En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland

Hvad gør vi - er vores beboere købt eller solgt?

Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002

Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os

Vi må nedbringe antallet af omsorgssvigtede børn

Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002

Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes

Hvis alkohol ikke fjernes helt, hvad så?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?

Ole Dorph - hører du efter?

Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002

Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug

Drømme er fremtidens byggeklodser

Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?

»Tassa??«

Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002

»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«

Der er så hårdt brug for hver og èn af jer og flere til

Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?

Hjemmestyret forpligter sig ...

Roland Thomsen
Fredag d. 27. september 2002

Det er en grov tilsidesættelse »af hensynet til barnets tarv« at inddrage de familier, forældre som ikke formår at leve op til deres ansvar. At inddrage dem i den »hensigtsmæssige behandling«, som barnet har behov for, er som at lade ulven vogte får

Politisk plattenslageri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. september 2002

Det er kreperligt, at et landsstyremedlem, der ikke forstår værdien af disse grundlæggende, demokratiske magtprincipper, får held til at bilde borgerne ind, at han har en plan, som alle støtter. Heldigvis lykkedes det kun ved at føre donorerne bag lyset og - ifølge fleres udsagn - udsætte dem for regulært plattenslageri

Farlige børn - børn i fare

Gladys Kreutzmann
Fredag d. 20. september 2002

Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise

1001 dags forhaling

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 20. september 2002

Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner

Tassa! De næste 1001 dage

Ole Dorph
Fredag d. 20. september 2002

For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om ... Hvilke andre omkostninger, omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.

Nødvendigt med øget forebyggelse

Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002

Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt.

Kan det virkelig være rigtigt?

Kaaliina Skifte
Fredag d. 13. september 2002

Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner

Ole Dorph, du vrøvler

Sten Pedersen
Fredag d. 13. september 2002

Det er dybt demoraliserende, at landsstyremedlemmet hyler med de hunde, han er iblandt, og dagen efter i avisen tilsviner de selvsamme mennesker, der gør en stor indsats for at hjælpe de børn og unge, der har været udsat for endog meget traumatiske oplevelser

Vi skal finde alternative løsninger

Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002

Enhver kan indse, at hverken hjemmestyret eller kommunerne har mulighed for at rejse de midler, der skal til, såfremt vi skal etablere og drive de 175 - 200 døgninstitutionspladser, der ifølge Kanukokas undersøgelse er akut behov for at udvide det eksisterende antal døgninstitutionspladser med.

Sprogdebatten er også en social kamp

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 6. september 2002

Man kunne få den tanke, at de udvalgte er blevet udpeget netop på grund af deres ufarlighed ... På den måde sikrer Siumut-toppen, at de ikke fremkommer med nogle spændende ideer, som skulle true deres magtposition

De truede og svigtede børn skal have hjælp nu

Sermitsiaq
Fredag d. 6. september 2002

Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt ... Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen.

Uddannelse og boligpolitik

Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Vore børn skal ikke deporteres

Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 30. august 2002

Børnene er uden skyld i, at de er omsorgssvigtede eller misbrugte. Mange af disse børn har ventet i lang tid i deres hjemkommune på at få et ophold på en døgninstitution - ventet i usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe. Nu kan de samme børn - husk at børn både kan lytte, læse og forstå - vente på en eventuel deportation til et andet land

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Børnene er gidsler

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. august 2002

Hjemmestyret og kommunerne slås i øjeblikket indædt for at tørre ansvaret med omsorgssvigtede børn af på hinanden. Ungerne er blevet gidsler i en modbydelig sag om penge og ansvarsforflygtigelse

Et familietabu

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 9. august 2002

For 20 år siden var der ikke noget, der hed seksuelt misbrug af børn. Ikke noget, vi husker her på redaktionen. Men også dengang blev hundredvis, måske tusindvis af børn, kaldt hen til far, mor, onkel eller bedstefar og »vejledt« i, hvordan man behager de voksne. Dengang talte vi bare ikke om det. Eller vidste det ikke

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Tillykke med de 25 år, Siumut

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 2. august 2002

Ét er, at Siumut-toppen i en årrække styrede landet i en evig brandert, der skabte store omkostninger for samfundet - et andet, at vi nu, hvor vi har lagt skandalerne bag os, står i stampe uden aktuelle udviklingsmuligheder og med en dårlig smag i munden af, at det mere drejer sig om magten, jobbet og lønnen, end sagen - Grønlands fremtid

Kommunerne kan ikke

Sermitsiaq
Fredag d. 2. august 2002

Alle argumenter taler for at problemet skal løses. 30 millioner er ikke nok. Det er kun en halv løsning, der sikrer det nuværende antal døgninstitutionspladser. Der er brug for mange flere

Lovforslag om psykologer endt i landsstyrets syltekrukke?

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. juli 2002

Meget tyder på, at det til dato har været nemmere at rekruttere og fastholde psykologer ansat i Sundhedsvæsnet. Det er i sig selv et positivt element. Men det giver stof til eftertanke, at det ikke er lykkedes for andre vigtige områder som skolepsykologisk rådgivning, de centrale sociale myndigheder og kommunerne?

Var man bare en chimpanse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. juli 2002

VI ER åbenbart ikke kommet længere end vore forfædre, før de slap jorden med forbenene og gik oprejst frem gennem udviklingen ... Det er beskæmmende, at det er muligt at trække sådanne paralleller uden at være fuld af løgn. Vort samfund vender i dag ryggen til de svage og lader dem gå til grunde

Også fattige og nødlidende mennesker i Nuuk Kommune

Erik H. K. Heilmann
Onsdag d. 24. juli 2002

Der udmeldes jo om oprettelse af selvstyrefonde som den danske stat skulle bekoste - Er det realistisk politik eller rent ud sagt populistisk ideologi ? Skal vi tro på at Danmark og den danske befolkning på grund af vores "brune øjne" vil handle på denne fremgangsmåde?

Børn og unge prioriteres dårligt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. juli 2002

DET ER EN uhyggelig tanke, at den ringe prioritering af behandlingen af børn og unge nok skyldes, at det netop er børn og unge, det handler om. De er endnu ikke vælgere

Psykologer er psykologer

Conni Gregersen
Fredag d. 19. juli 2002

Norge har gjort det - også i de tyndt befolkede egne af landet er psykologdækningen rimelig god, så det kan godt lade sig gøre. Sundhedsvæsenet i Grønland har også gjort det. Der er yderst sjældent vakante psykologstillinger på SANA, så måske kunne andre lære noget derfra?

Landet med de mange børn

Bodil Karlshøj Poulsen
Fredag d. 5. juli 2002

Hvad skal vi stille op med alle de børn i Grønland? Skolerne er overfyldte, der er venteliste til dag- og døgninstitutioner, behov for børnelæger, jordemødre og sundhedsplejersker, mangel på pædagoger og plejefamilier, behov for flere psykologer og sågar alkoholbehandlere

Mangel på psykologer i Grønland

Naja Lyberth
Fredag d. 5. juli 2002

Det kan specielt være vanskeligt for mindre kommuner at rekruttere og fastholde psykologer, da det er ensomt og belastende at sidde alene i en kommune på kysten uden at kunne hente støtte fra andre psykologkolleger

Få en embedsmand til at hjælpe dig

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Hvis det er med de forudsætninger, du sidder i Landstinget, og har tænkt dig at blive ved med at sidde i Landstinget, så synes jeg, at du skulle holde op med at sidde i Landstinget, og i stedet finde en børnehave, der vil ansætte dig som pædagog ...Det kan være, at børn i 0-6 års alderen vil synes, at du siger en masse rigtigt, og er mægtig klog

Tag lige og bestem jer

Rune Broberg
Fredag d. 28. juni 2002

Kort sagt, næste gang du opfordrer folk til at skide i en spand sammen med dig, så tag en lommeregner og regn lidt på tingene, før du lyver for folk

Offentligt omsorgssvigt

Naja Lyberth
Fredag d. 28. juni 2002

Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen

IA og kaos

Rune Broberg
Fredag d. 21. juni 2002

Altså, nu har jeg prøvet at være turistguide i Ilulissat. Der påstår de, at ældre kvinder sprang i kællingekløften, og børn blev lagt udenfor om vinteren i Sermermiut, når der var hungersnød. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med handicappede, men når bloktilskuddet forsvinder, så gætter jeg på, at en sådan praksis hurtigt må genindføres over hele kysten

Børnehjemsbørn er ikke forkælede

Fie Hansen
Fredag d. 21. juni 2002

Unge der bor på institution og er mellem 16 og 18 år skal efter takstcirkulæret have 42 kroner i lommepenge og tøjpenge om dagen. Det svarer til 1.260 kroner i en måned med 30 dage ...Til sammenligning får en ung hjemmeboende studerende for eksempel på GU 2.000 kroner om måneden.

De nederste i samfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 14. juni 2002

Politikerne er ved at opbygge et samfund med den stærkes ret. De svage må affinde sig med deres skæbne. Der er ingen hjælp at hente

En hilsen til alle voksne

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 14. juni 2002

Børnekonventionens artikel 13 sikrer barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, blandt andet i form af kunst

Flere penge til døgninstitutionerne

Fatuma Ali
Fredag d. 14. juni 2002

Under disse svære økonomiske vilkår er der faktisk en del institutioner, der laver et godt stykke arbejde, et arbejde vi som samfund kan være stolte af. Men man må spørge sig selv om problemet med budgetoverskridelserne i virkelighed ikke handler om, at budgetteringen var forkert fra start af

Myndighederne lukker øjnene for selvmord

Irene Jeppson
Fredag d. 14. juni 2002

»12-årig pige begår selvmord i Ilulissat«. »13-årig dreng fra Nuuk forsøger at begå selvmord ved at skyde sig i ansigtet«. Stærke overskrifter der får alarmklokkerne til at ringe hos mange, men ikke hos landsstyremedlem for Sundhed, Edward Geisler (Atassut)

Vi har brug for bloktilskuddet, men ...

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juni 2002

Desuden vil besparelserne nødvendigvis ramme bosætningsmønsteret, da vi ikke vil have råd til at opretholde de mange beboede steder ...En del af anlægsudgifterne må derfor gå til boligbyggeri de steder, hvor man planlægger at koncentrere befolkningen

Integrationsordningen har ikke været forberedt godt nok

Jesper Birk Berger
Fredag d. 7. juni 2002

Indenfor ganske få år vil integrationsproblematikken sandsynligvis ikke være så fremtrædende. Antallet af dansksprogede børn, der starter i 1. klasse i det nye skoleår er halveret i forhold til sidste år. Der er indskrevet 18 danske børn til start efter ferien, sidste år ved samme tid var der indskrevet 36. For to år siden var der indskrevet 43 danske børn til start efter ferien.

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Grundlaget for selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 10. maj 2002

Under sådanne forhold skal man være i besiddelse af en veludviklet indbildningskraft, hvis man som en politiker skal kunne rejse sig op og frejdigt erklære, at Grønland er klar til selvstyre!

For mange aborter? - Nej, for lidt prævention

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle

Man opgiver eller finder på en undskyldning

Falé Hansen
Mandag d. 6. maj 2002

I dag stoler jeg mere på ham der tager på fangst om morgenen. Han kommer ihvertfald hjem med noget!

Undervisning og skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.

15. Skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende

14. To-sprogede læringsmiljøer

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

12. Undervisningsmidler

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget

11. Undervisningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk

10. Sproget

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

9. Samvær

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær

8. Kultur og levevis

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende

7. Integrationsordningen generelt

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

6. Fokusområder

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn

5. Formålet med integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

4. Indførelsen af integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre

3. Vurderinger og anbefalinger

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område

2. Resumé

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk

Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

1. Indledning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%

Ophævelse af lejemål

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud ...Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op ...Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab

Selvhjælpsgrupper og fjernhealing

Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002

Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?

Der er nogen, der har spist af forrådene!

Otto Steenholdt
Torsdag d. 2. maj 2002

Ligesom vore forfædre gik vinteren i møde, går vi nu en tid i møde, hvor det økonomiske opsving ser ud til at fortone sig. Fangsten truer med at slå fejl. Udgifterne bliver større. En større del af befolkningen udgøres af mennesker, der ikke længere er unge - mennesker som jeg selv. Det medfører øgede udgifter til sundhedsvæsen, ældreforsorg o.s.v.

Hear no evil, See no evil, Speak no evil

Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002

Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001

Spiritus i Grønland

Jørgen Fleischer, Redaktør
Torsdag d. 25. april 2002

Men en sådan skrækkampagne ville uden tvivl være fuldstændig virkningsløs. Spiritusmisbruget ville gå sin vante gang, og det er tvivlsomt, om man i Grønland lærer at omgås spiritus med måde i de kommende 50 år

Styrk Uge 18, eller afskaf den!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. april 2002

Heller ikke i år sker der noget særligt i ugens løb. Forebyggelsesrådet Paarisa har opfordret sine konsulenter til at finde på noget og vil stille 5.000 kroner til rådighed for hver afdeling. Men kun få har reflekteret. Temaet i år er alkoholdemens

Klarer sig - klarer ikke ?

Atagu
Tirsdag d. 23. april 2002

Fordrukken, hjemløs eller prostitueret. Det er etiketter, som grønlændere ofte har fået klistret på sig ... Men en ny undersøgelse konkluderer, at grønlænderne i modsætning til mange andre minoriteter er godt integreret.

Forbedrede levevilkår nødvendige

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. april 2002

Oplysning er altså ikke nok. Ingen oplysningskampagne kan få mennesker til at forstå, at de skal gå sultne i seng, når de så let som ingenting kan skaffe sig mad på bordet.

Behovet for tidlig forebyggende indsats omkring omsorgssvigt

Naja Lyberth
Fredag d. 19. april 2002

Grønland, lad os vågne op af vores handlingslammelse omkring omsorgssvigt i Grønland

En overset minoritet

Andreas Hansen
Fredag d. 19. april 2002

De kommer herned, fordi de ikke har fået hjælp til de meget tunge problemer de har i Grønland, hvor den sociale service er dårligere og leveomkostningerne er højere. De tror, at de kan få løst deres problemer hernede; en opfattelse, der desværre ofte er baseret på drømme end realiteter

Omsorgssvigt et samfundsmæssigt problem

Naja Lyberth
Fredag d. 12. april 2002

Alene selvmordstallet, de mange selvmordsforsøg, antallet af politianmeldelser på grund af seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og det store behov for specialundervisningstilbud til elever med indlærings- og adfærdsmæssige vanskeligheder på skolerne på grund af følelsesmæssige vanskeligheder, vidner om, hvor stor omsorgssvigten er i Grønland

Fjern den nedværdigende ordning!

Judithe Therkelsen
Fredag d. 5. april 2002

Jeg begrunder min ansøgning med at vi alle er bekendt med at man for nylig har tildelt en person i sin bedste alder, efter blot nogle få år i sit arbejde, adskillige millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

Tid til forsoning

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 27. marts 2002

Erfaringer fra andre lande viser, at forsoningsprocessen får den meste helende effekt, hvis offer og krænker mødes. Hovedformålet er ikke at tage stilling til spørgsmålet om skyld. Et forsoningsmøde har gjort det lettere at lære af hændelsen, så overgrebene ikke gentages.

Grønland kan, når Grønland vil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. marts 2002

250 BØRN, der bør på døgninstitution og kommer på en venteliste, der er så lang, at de ikke mere er børn, når det bliver deres tur.

Børn på katastrofekurs

Sermitsiaq
Fredag d. 22. marts 2002

Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.

Vidunderlige AWG

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. marts 2002

Det ved de unge. Det er dem, der rejser ud og møder verdens mangfoldighed. Det er dem, der prøver kræfter med hinanden og slås for sig selv og nationen, men det er også dem, der knytter venskaberne ved store stævner som Arctic Winter Games.

Stop op og kig indad

Carla Lynge
Fredag d. 22. marts 2002

Der har været boligmangel i flere år i mange byer, men vupti - så står der en stor flot hal i Nuuk til mange penge. Den kan vel bruges som et herberg eller aktivitetscenter efter Arctic Winter Games til de mange hjemløse!

Det var dog ligegodt .....

Ole Lennert Poulsen
Søndag d. 17. marts 2002

Det skræmmer mig, at du ikke vil erkende hash problemet her i dagens Grønland. Du som burde vide meget mere end gennemsnittet, du som burde vide, hvor meget sundhedsvæsenet belastes af de sjæle, der efter længere tids brug af rusmidlet har udviklet psykose.

Boligsikring ikke fjernet

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Mads Peter Grønvold giver et andet eksempel med et pensionistpar med en indkomst på godt 8.000 kroner om måneden. Også et pensionistpar med en sådan indkomst kan få boligsikring, hvis der ikke er andre indkomster i husstanden.

Fornyelse, forenkling og forandring - hvordan?

Johannes Kyed
Fredag d. 8. marts 2002

Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Det fordrukne livssyn

Naja A. Lund
Fredag d. 1. marts 2002

Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene

Børn og unge er også en levende ressource

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 1. marts 2002

Selv om det ikke er de fleste børn, der lever kummerligt, set i forhold til alle børn i hele Grønland, så er til gengæld de overgreb og svigt de udsættes for af en så alvorlig karakter, at disse børns fysiske og eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Vi har grund til at frygte, at antallet af børn i farezonen er stigende

Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet

Ingen penge til bolig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. marts 2002

Det er rigtigt, at 115 millioner kroner er et helt urimelig udestående, men størsteparten er altså opbygget af mennesker med en husstandsindkomst på mindre end 128.000 kroner, og så i et land, hvor en indkøbsvogn med daglige fornødenheder koster mere end 1.000 kroner. Det er altså mennesker, der har 10.000 kroner om måneden - før skat - til alle nødvendigheder

Gadens parlament har talt

Karl Therkelsen
Onsdag d. 27. februar 2002

Blot kan det nævnes, at trods for Puisi A/S brugte 56 mio kr. uden at producere en enkelt pølse, så må det anses som en promille dråbe vand ved siden af RGs fejldispositioner

Naboerne betaler restancerne

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. februar 2002

»Vi vil ikke betale for naboens restancer« fortæller en formand for en boligafdeling i en anden af Sermitsiaqs artikler. Det er faktisk sagen i en nøddeskal

Med spidsbukser og seletøj?

Sermitsiaq
Fredag d. 1. februar 2002

Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning

Jeg skammer mig som mand

Stephen Hakesberg
Fredag d. 1. februar 2002

Forslaget om at oplysningskampagner skulle være vejen frem, giver ikke mening - især ikke hvis som Ole Dorph er inde på først giver resultat om mange år - det kan vi jo ikke tillade. Oplysningskampagner er i følge mange dokumenterede undersøgelser spild af tid og penge - de virker simpelthen ikke

Boligsikringsordningen og huslejestigningerne

Villy Olsvig
Fredag d. 1. februar 2002

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer husstanden med syv børn til at betale 915 kroner mere i husleje om måneden, og den enlige 295 kroner mere i husleje

Tyveri eller grov udnyttelse af lejere?

Nikolaj Heinrich
Fredag d. 1. februar 2002

Vi har så taget gennemsnittet af vores husleje gennem årene, og der finder vi ud af at vi i alt har betalt over 1 million kroner i husleje i løbet af disse år, hvilket betyder at vi har betalt boligens værdi flere gange

Børnene bestemmer fremtiden

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år

Vi bør alle have en pensionsopsparing

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 29. januar 2002

Derfor bør skattereglerne være udformet på en måde, at alene de, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Samtidig bør Grønland have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande

De bliver belastede

Mads Peter Grønvold
Lørdag d. 26. januar 2002

Hvorfor bliver så de ældre stillet ringere? Hvorfor bortfaldt boligtilskuddet til de ældre? Hvorfor rammes de på denne måde?

Landsforvisning af syge er gennemført

Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002

Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er

Arbejdsmarkedet burde være attraktivt for alle

Franz Petersen
Lørdag d. 19. januar 2002

Det sociale system skaber efter min mening en passiv forsørgelse og dermed en passiv holdning til arbejdsmarkedet. For socialhjælpen bliver større, jo mindre man tager initiativ til at forsørge sig selv. Se bare på boligsikringsformen; Man får større hjælp, jo mindre man tjener, således at man på et tidspunkt kan opnå 100 procent tilskud

Ud i kulden

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Den første kommune, som står med problemet, er Illoqqortoormiut, hvor huslejerestancerne er eksploderet i løbet af det seneste år

Ikke nok at vederlagsloven annulleres huslejeordningen må også annulleres

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 11. januar 2002

Et samlevende par, hvor den ene er uddannelsessøgende og har en indkomst på 57.000 kroner, og hvor den samlede indkomst er på 247.000 kroner. Hidtil har de betalt 1.200 kroner i husleje som følge af boligsikringen, som er på 2.100 kroner. I det nye år kommer de til at betale 3.400 kroner i husleje

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Lapperier til fangerne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. december 2001

Det kan være vanskeligt at finde erhverv og beskæftigelse i de afsides byer og bygder. Men det er alligevel den eneste vej, der er at gå. Og politikerne, der lader sig vælge, mener vel, at de kan klare jobbet

Selvværd - ikke selvmord

Arnat Partiiat
Tine Pars
Fredag d. 14. december 2001

Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 og op til 2001 har 1168 mennesker begået selvmord i Grønland

Huslejeforhøjelse

Niels P. Broberg
Tirsdag d. 11. december 2001

Pensionernes størrelse forringes fortløbende, da de ikke er pristalsregulerede. Det er adskillige år siden de sidst har været forhøjet. Utoqqaat Nipaat er ikke til megen hjælp. Foreningen er mest interesseret i kaffemik og rejsevirksomhed. Politikerne glemmer de ældre, så snart det ikke er nogen valgsituation

Forældre - hvor er I henne?

Kiista Kiiki P. Isaksen
Tirsdag d. 11. december 2001

Vi forældre, bærer den største del af ansvaret. Lad os arbejde sammen med ildhu for vore børns interesser og lærdom i opvæksten, lad os bidrage i fællesskab til vore børns selvværdsfølelse

Til Moses Olsens definition om at være grønlænder

Robert Petersen
Tirsdag d. 4. december 2001

Enhver, der af sit hjerte vil arbejde til fremme af Grønland som et godt land at leve i, har vi brug for

Få tildelt en bolig af kommunalbestyrelsen

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 22. november 2001

Flertallet i kommunalbestyrelsen besluttede ... at underkende forvaltningens beslutning og tildelte en bolig ... Det blev samtidig af flertallet slået fast, at Socialforvaltningen havde foretaget en korrekt sagsbehandling

En opgave for de to nye folketingsmedlemmer

Henriette Berthelsen
Fredag d. 16. november 2001

Hun skriver blandt andet, at der i København findes et sørgeligt miljø, hvor en del grønlandske kvinder og mænd lever i illusionen om Danmark som et slaraffenland ...Jeg kan fortælle hende, at de mennesker, hun omtaler, er folk, der har brug for hjælp. Mennesker som for eksempel er kommet her til Danmark med danske ægtefæller, er blevet skilt og ikke ønsker at rejse fra deres børn.

Charlotte Christensen, Else Olesen

Tina Olsvig Olsen
Torsdag d. 15. november 2001

Nivi Strunz

Den nye boligsikringsforordning vil medføre belastninger

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 13. november 2001

Der er flere skævheder ved ordningen, og jeg kan nævne, at man ikke længere kan acceptere at man henter penge hjem fra folk med de højere indkomster hver gang der skal laves en ordning, og det er på tide at gøre noget ved det politisk ...Til sidst skal jeg udtrykke, at jeg er helt enig i, at der sker lempelser for lavindkomstgruppen på boligområdet, og har ingen indvendinger imod det

Politikere bør gøre sig fortjent til den store løn

Ellen Sofie Chemnitz
Tirsdag d. 13. november 2001

Kære politikere vågn dog op, se hvad der sker omkring jer i hele landet. Der er så mange problemer og forhold der skal rettes op

Kan det virkelig være sandt?

Gustav Poulsen
Tirsdag d. 6. november 2001

Vi hører måske til blandt de mange, der har købt båd ved at optage store banklån, inden vi har bygget hus, og anstrenger os stadig med at tilbagebetale lånet. Vi har i dag en meget dyr dagligdag, hvilket er anstrengende især for os børnerige familier

Lad »Barnet komme i centrum«

Esmar Bergstrøm
Tirsdag d. 6. november 2001

Hjemmestyret løber igen fra sit ansvar - på samme måde som så tit før. For nogle år siden blev der indgået en aftale med hjemmestyret om, at hjemmestyret skal drive døgninstitutionerne, mens kommunerne skal drive daginstitutionerne. Hvornår bliver hjemmestyret sin opgave voksen?

Ikke-gennemtænkt huslejereform

Jaakutoqaq Heilmann
Torsdag d. 1. november 2001

Undertegnede betaler i dag 3.840 kroner i husleje for en 6-rums bolig når boligbørnetilskuddet er trukket fra, det vil sige for fem børn. Men fra 1. januar 2002 kommer vi til at betale omkring 7.000 kroner i husleje, det vil sige en stigning på 3.160 kroner, fordi jeg sammen med min kone har en indtægt på lidt over 450.000 kroner.

Har du restance bliver du smidt ud!

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 1. november 2001

Hvis INI’s hensigt bliver ført i livet, og hvis politikkerne ikke gør noget ved sagen, kan du så forestille dig hvor mange der bliver smidt ud af deres boliger? Og hvor skal disse mennesker så bo?

Hvad vil man med en lønforhøjelse?

Britta Lohmann
Torsdag d. 1. november 2001

Hvad formålet er med landstingets ønskede lønstigning på 50%, må enhver selv spekulere over. Mon det ligger i, at man ønsker mere kompetente landstingsmedlemmer eller hvad?

Lejerne snydes igen

Richardt Leonhardt
Fredag d. 12. oktober 2001

Man fristes til at ønske man boede i Østtyskland før murens fald. Der beregnedes huslejen til 10-15% af indkomsten, og folk skulle ikke tigge og belaste sig selv og det offentlige med ansøgninger om boligsikring

Børn er også ofre når der øves vold mod kvinder

Jakku Andreasen
Torsdag d. 13. september 2001

Når en far slår sin samlever/ ægtefælle tænker han måske, at det kun er hans samlever/ægtefæller, han slår på. Men det er ikke rigtigt, for det går også hårdt ud over børnene

»Den gode skole« og de »svage« elever

Torben Alne
Tirsdag d. 11. september 2001

Det er ...ikke ualmindeligt, at man putter 5-8 børn og 2 lærere ind i et rum på 12-15 kvadratmeter, som alligevel ikke kan bruges til andet

Fødselsområdet bør have højeste prioritet

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001

Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet

Handicappede svigtes

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. august 2001

Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som »Barnet i Centrum«, når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned

PPR i Grønland er lukningstruet

Werner Pelman
Torsdag d. 30. august 2001

Et samfunds kvalitet måles på, hvordan det behandler dets svageste!

Hvem er grønlænder i dag?

Moses Olsen
Torsdag d. 30. august 2001

Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier

Offentligt arbejdsmiljø

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. august 2001

Der burde ikke være forskel på at arbejde på en offentlig eller en privat arbejdsplads. Men fakta er, at det offentlige har sværere ved at tiltrække og fastholde personale i forhold til mange andre arbejdspladser.

INI går i krig mod boligtyve

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. juli 2001

Det startede med, at AG i nr. 53 kunne afsløre en udlejer, der uden om INI var parat til at udleje sin lejlighed til AG’s medarbejder for det dobbelte af den normale husleje. Selv var han flyttet til Danmark for et år siden ...

Roser til de integrerede klasser

Helle Koch Jensen
Fredag d. 6. juli 2001

Der er brug for M-klasser i et samfund som vores. Der er brug for, at man kan træffe et valg. Men dine ovennævnte udtalelser om grundene til ikke at vælge de integrerede klasser opfatter jeg som stærkt nedvurderende og som manglende forståelse

Voldsmænd bør konfronteres med ofre

Bodil Karlshøj Poulsen
Torsdag d. 5. juli 2001

Mit forslag er, at voldsmanden skal konfronteres med offeret og få en forklaring på, hvilke skader han har forvoldt. Voldsmanden, hvis samlever gemmer sig i krisecentret, ser ikke de synlige tegn på volden. Voldsmanden, der besøger sin kone/samlever på Sygehuset, ser hende pænt lappet sammen

Vold som kommunikation?

Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001

Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om

Lavt-lavt-lavt-lønnede

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 19. juni 2001

Med 62,90 kroner i timen er der kun plads til overlevelse. Det er 500 kroner om dagen, hvis man da har arbejde alle otte timer. Det er stort set den samme lave løn, de mindstelønnede har fået den sidste halve snes år

Klager til statsministeren

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

Det er da et paradoks, at Danmark arbejder hårdt for at sikre russernes mindretalsrettigheder i Letland og tilmed stiller dette som betingelse for medlemskab af EU, mens man fuldstændig ignorerer samme rettigheder internt i rigsfællesskabet, skriver Jesper Birk Berger til undervisningsministeren

Bekendtgørelse i strid med grundloven

Poul Krarup
Fredag d. 15. juni 2001

De dansksprogede børn kan ikke modtage den undervisning, som de har krav på i henhold til grundloven

Støtte til den grønlandske sprogstrid!

Tórbjørn Jacobsen
Fredag d. 15. juni 2001

Jeg skriver også til dig, fordi vi er i samme båd. Vi er underlagt samme statsmagt - hvilket jo også er grunden til, at jeg skriver til dig på dansk ...Også på Færøerne har vi mange gange oplevet, at danske myndigheder nedvurderer vores sprog.

Ikke et eneste barn må få ondt i maven af at gå i skole!

Jesper Birk Berger
Fredag d. 15. juni 2001

Er det ikke netop vores pligt som folkevalgte at lytte til borgernes bekymringer og tage dem alvorligt? Der må da ikke være et eneste barn, der får ondt i maven af at gå i skole i Nuuk kommune. Så vigtigt er der ikke noget politisk projekt, der må være!

Undertrykkelse - men af hvem?

Flemming Drechsel
Torsdag d. 14. juni 2001

Hvis tvangsintegrationen fortsætter bliver Danmark måske snart tvunget til at oprette og drive skoler for det danske mindretal, i stil med skolerne i Sydslesvig. En mere nærliggende mulighed er dog at de danske faglige organisationer fraråder medlemmerne at søge stillinger i Grønland

Vakantboliger - dyre og fremmedgørende

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 8. juni 2001

Han og hans kone nåede at bo i syv forskellige vakantboliger på næsten to år. På et tidspunkt boede de seks uger på hotel. Om det siger min kilde: »Efter fire uger på hotellet var det næsten sådan, at vi havde fået nok og ville flytte herfra igen. Bare forlade Grønland«

Tanker om SIK

Inge-Marie Rosing
Torsdag d. 24. maj 2001

Det er godt, at folk fra Qasigiannguit har startet debatten, nemlig hvad nytte vi har af SIK? Nytter den virkelig? Som svar på denne tilkendegivelse sagde SIK’s formand, Jess G. Berthelsen, at folkene fra Qasigiannguit skulle skamme sig, fordi de talte nedsættende om arbejderne ...

Vi har også selv et ansvar

Naja K.P Jensen
Tirsdag d. 15. maj 2001

Ja - undskyld, men jeg er så træt af alle klagerne over samfundet, (man kan komme med andre forslag i stedet) for vi er faktisk heldige i forhold til mange andre lande at vi får denne hjælp, og vi har som sagt også et ansvar selv

Uge 18, Vorherre bevares

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 3. maj 2001

100 meter fra AG er der som regel en lind strøm af fulderikker mellem to værtshuse. De fleste støtter hinanden og klarer skærene, mens de enlige dingler ukontrolleret over pladsen. Forleden havnede én i grøften, kravlede blødende og tilsølet op og ravede videre mod værtshuset

Den omvendte Robin Hood: Tag fra de fattige og giv til de rige

Otto Egede
Torsdag d. 3. maj 2001

Skal man beregne én (1) procent per barn eller skal flere søskende deles om det? Jørgen, tænk dig om! Bloktilskuddet er stadigvæk Grønlands hovedindtjening.

Tvungen børneopsparing er udtryk for fællesskab

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 26. april 2001

Det er længe siden, jeg har set og hørt så meget vrøvl som det AG’s leder, IA’s ordfører og SIK’s formand er fremkommet med, siden jeg fremsendte debatoplægget om børneopsparing

Bedre vilkår for de handicappede og deres familie

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 20. april 2001

Politikerne må og skal samarbejde med de mennesker, der har fingeren på pulsen, og derfor kender til de faktiske forhold på området

Formynderisk forslag

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. april 2001

Vi imødekommer ikke »de helt basale krav til børneopdragelse« ved at gemme penge, til ungerne bliver voksne. Det lyder næsten, som om opdragelse og forældreskab er noget, man kan betale sig fra

Pensionisternes indtægtsregulering

Niels P. Broberg
Tirsdag d. 3. april 2001

Pensionisterne er den eneste gruppe af borgere her i landet, som reelt kan risikere at blive beskattet to gange af den samme indtægt. Jeg tænker her på de raske og rørige pensionister, som har energi og motivation til at fortsætte i sin beskæftigelse efter det fyldte 63 år

Undertrykkende socialpolitik

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 30. marts 2001

Tag eksempel som arbejdsløsheden, boligmanglen og uddannelsesefterslæbet. Er det ene og alene den enkeltes skyld ikke at kunne finde sig et varigt arbejde? Ikke at kunne skaffe sig en bolig, der er til at betale? Ikke at kunne magte et uddannelsesforløb?

Uddannelse og levestandard

Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001

Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau

Gør så noget ved den grønlandske folkeskole

Niels P. Broberg
Onsdag d. 14. marts 2001

En landsdækkende undersøgelse viste ... at kun cirka halvdelen af de grønlandske elever i konfirmationsalderen kunne læse og skrive tilfredsstillende samt genfortælle en grønlandsk skreven tekst. Den mangelfulde grundskole har også sat sit præg på udviklingen af børnenes videreuddannelse, da det har vist sig, at kun to procent af befolkningen i dag er i besiddelse af en højere uddannelse trods 20 års hjemmestyre.

KNR indtager en særlig samfundsmæssig status

Karl Kristian Olsen
Onsdag d. 14. marts 2001

Samtidig havde ændringen til formål at give landsstyret mulighed for at honorere såvel formanden som øvrige medlemmer af KNR’s bestyrelse efter andre regler end de i vederlagsloven fastsatte

Drop den uforberedte og uforsvarlige integrationsordning

Jesper Birk Berger
Fredag d. 9. marts 2001

Vi skal i hvert fald den opfattelse til livs, at børnene alligevel lærer sproget, når de leger sammen med de danske børn, for sprog smitter altså ikke helt på samme måde som mæslinger

Voldtaget - misbrugt og hvad så?

EVU 4
Torsdag d. 8. marts 2001

I vores klasse kender halvdelen af os nogen, der er blevet misbrugt som barn. Er det normalt? Skal det virkelig være sådan?

Støt Matu-projektet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. marts 2001

DET ER PÅFALDENDE, at der skal international bevågenhed til, før vi selv her i landet får øje på et projekt som »Matu«

Skæbner og menneskeliv

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. marts 2001

Dystre »perler« på en endeløs snor med talrige lignende dødsfald, som for de flestes vedkommende har afsæt i sociale vanskeligheder og alkoholmisbrug

Nye boliger for gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. februar 2001

I dag er det sådan, at en Nuuk-borger, der rejser ud for at arbejde i en anden by, først kan vende tilbage efter 10-15 år på boligventelisten i sin fødeby

66% afgift på ferierejser

Poul Linnet
Torsdag d. 22. februar 2001

Når den ene halvdel af befolkningen rejser gratis, må den anden halvdel nødvendigvis betale dobbelt

Spild af mere end 35 millioner kroner

Abel Egede
Brian B Hjortborg
Torsdag d. 15. februar 2001

De 35 millioner kroner samt kommende driftsudgifter bør benyttes til andre formål, der er mere presserende

Bolig - en menneskeret, men for hvem ?

Kristoffer Mogensen
Fredag d. 9. februar 2001

Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse

Sprogbrug hos grønlandske studerende

Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. februar 2001

I Grønland taler man om "rigtige", og dermed også om "forkerte" grønlændere. Og en af de afgørende faktorer i denne sammenhæng, er sproget. Dette bekræftes af flere af vore dansksprogede deltagere, der refererer til, at de ikke accepteres som "rigtige grønlændere", idet de ikke taler sproget

Hvor er børnenes rettigheder?

Pîtánguaq Møller
Tirsdag d. 6. februar 2001

Som jeg forstår det, drejer det sig om børn, der er blevet forsømt på grund af alkoholmisbrug, hvilket landsstyremedlemmet allerede har gjort rede for i sin udtalelse. Jeg er sikker på, at det ikke kun finder sted i Ittoqqortoormiit, men i hele landet, ja, der findes endog mange børn, der forsømmes af den ene eller anden grund i hele verden. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet: Hvor er børnenes rettigheder?

Tilbageskridt

Evald Brønlund
Torsdag d. 1. februar 2001

Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen

For og imod alkoholforbrug i Scoresbysund

Frank Nielsen
Torsdag d. 1. februar 2001

Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler

Nuuks fremtid som »ceremoni-by« sikret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. februar 2001

35 millioner kroner på en hal, hvis eneste formål er at huse åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. - Vi skal ikke tabe ansigt i forhold til de andre værtsbyer, der har huset de store arktiske vinterlege, argumenterede borgmester Agnethe Davidsen i kommunalstyrelsen

De nye integrerede klasser forhindrer integration

Jesper Birk Berger
Fredag d. 26. januar 2001

Min påstand er, at danske klasser alt andet lige giver nogle mere harmoniske danske børn, der i højere grad vil blive integreret i det grønlandske samfund. Omvendt, giver integrerede klasser i værste fald nogle meget ulykkelige danske børn, der kan risikere varige skrammer på sjælen

Den nationale skattekiste

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. januar 2001

Vi er med andre ord en nation, der bærer på megen menneskelig lidelse og social nød, ophobet gennem flere hundrede år. Der er bundet mange ressourcer og energi heri. Det betyder færre kræfter til at gennemføre en uddannelse, være gode forældre eller til at bruge sine demokratiske rettigheder

Øl-forretning fremfor social politik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. januar 2001

Børnenes tarv - for eksempel - tæller vel mere end økonomien i KNI, Nuuk Imeq, landskassen eller hvem der måtte tabe i forbindelse med den nye lovgivning

Hvorfor drikker Jeppe

Sermitsiaq
Fredag d. 19. januar 2001

Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på

Hvor er realitets- og proportionssansen?

Thorbjørn Nielsen
Torsdag d. 18. januar 2001

Det virkeligt forstemmende og selvdestruktive ved hele den nedgraduering af dansk, der har kendetegnet den grønlandske folkeskole siden 1979, er, at de virkelige tabere bliver (og i høj grad allerede er blevet) de grønlandske børn. I modsætning til de danske børn har de ikke noget skolemæssigt veludrustet hjemland at vende tilbage til, hvis skoleforholdene i Grønland skulle blive for horrible

Vestgrønlandsk overherredømme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. januar 2001

Det vestgrønlandske totalforbud i Ittoqqortoormiit fremkalder erindringer om kolonitiden, dengang det var Danmark, der bestemte i Grønland. Der var dansk overherredømme, og befolkningen her i landet følte, at alting blev trukket ned over ørerne på dem

Moralens vogtere

Klavs Find
Fredag d. 15. december 2000

Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien

Har du bolig? Har I bolig?

Bendt B. Kristiansen, kandidat til Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. december 2000

Lad os sige, at et barn på 15 år bliver skrevet ind på boligventelisten (ifølge loven må man først blive indskrevet på boligventelisten, når man er fyldt 15), og da ventetiden i øjeblikket 13 år for at få tildelt bolig i Nuuk, får vedkommende først tildelt bolig som 28-årig!

Handicap demonstrationen den 23.oktober 2000

Forældregruppen til handicappede børn og unge
Torsdag d. 23. november 2000

Vi savnede virkelig Landstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, han stod "bare" oppe i vinduet og så ned på os. Det er ellers hans direktorat som er "første" instans i forbindelse med at man får et handicappede barn eller bliver handicappet

Vi er alle anderledes

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. november 2000

Det er så let at sige en masse rigtige ting om det her. Det er nemt at formane både børn, forældre og lærere. Ingen kan argumentere imod en moralsk opsang om mobning af handicappede. Alligevel er den der, denne ekstra ondskabsfulde mobning, der jo er rettet imod særligt sårbare medborgere

Boligskandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 17. november 2000

Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig

Har hun fortjent sin løn for dette "arbejde"?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 26. oktober 2000

Jeg husker ikke, at nogen af de fremmødte landstingsmedlemmer som deres hovedbudskab skubbede ansvaret fra sig og lagde det over på kommunerne

Politisk skabt utryghed

Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000

Politikerne glemmer, hvad der er vigtigt for at folk kan klare dagen og vejen. Det er boliger, det er en løn man kan leve af, det er et socialt sikkerhedsnet, det er uddannelse, sikkerhed i jobbet, og tryghed ved, at man kan blive behandlet, når man bliver syg

Om igen, Per Rosing-Petersen

Hans Martin Johnsen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Rent personlig undrer jeg mig selvfølgelig over normeringen på Dronning Ingrids Hospital, selvfølgelig bør der ansættes en overlæge med speciale i pædiatri

Toppen af isfjeldet - Børnedødsfald i Grønland

Per Rosing Petersen
Torsdag d. 19. oktober 2000

Vort land har en større spædbørnsdødelighed i forhold til Kina og Sri Lanka, og endda har dobbelt så stor dødelighed i forhold til Nord Korea

Man har et niveau til man finder et nyt

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 4. oktober 2000

Det er gammeldags dyder vi her snakker om: hæderlighed, troværdighed og ubestikkelighed i det videnskabelige arbejde. Så lad os kalde det en mellemskoleeksamen, som Grønlands statistik her har været oppe til

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer mellem byer og bygder (II)

Grønlands Statistik
Onsdag d. 4. oktober 2000

Grønlands Statistik foretaget en revision af det foreliggende datagrundlag samt indhentet konstruktive kommentarer fra KNI ...

Omvendt Robin Hood-strategi i hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Det er svært at bevare den positive indstilling til hjemmestyrets politikere, når de den ene gang efter den anden - hæmningsløst - forgriber sig på love, værdier og anstændighed. Nu vil de altså stjæle boligerne fra de mennesker, der har mest behov for dem

Børneinstitutioner, alderdomshjem og boligmangel

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Boligmanglen, børnenes vilkår på de forfaldne institutionsbygninger og mangelen på ældreboliger svarer ikke til målsætningen om et sundt liv, og derfor må vi igang med at planlægge med henblik på de kommende år

Grådighed hos Grønlandsbanken A/S, Post Tele og Hjemmestyret

Josef Petersen
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Jeg vil som et eksempel nævne, at jeg i dag måtte betale et gebyr på 15 kroner for at kunne indsætte min søns fødselsdagsgaver på hans opsparingskonto

Arbejde med børn bør lønnes efter fortjeneste

Fie Hansen
Tirsdag d. 12. september 2000

Unge mennesker med en lille smule »drive« kan gå alle mulige andre steder hen og få langt mere i løn. Videokiosker, Katuaq, ja alle butikker tilbyder mere end SIKs mindsteløn, som institutionerne er henvist til at »lokke« med

Uddannelse uden anerkendelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. september 2000

Er problemet, at det er gamle mænd, hvis børn allerede er voksne, der sidder med magten - magten til at gøre noget for den opvoksende befolkning, og at de unge, der har noget at skulle have sagt, bliver fejet af bordet

De skæve eksistenser i klemme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. august 2000

I stedet har man pakket kufferten og rejst til Danmark i håb om et bedre liv. En desperat lykkesatsning for den enkelte. En falliterklæring for politikerne, der ikke har magtet at skabe et samfund med plads til et værdigt liv for store dele af befolkningen

Man gør børn fortræd

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. juli 2000

Den præventive effekt af højere straffe kan måske i mellemtiden trænge gennem spiritustågerne hos potentielle krænkere og redde nogle mindreårige

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

Blomkålshoveder i blød

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juli 2000

Er Pilersuisoq for dyre med varerne? - Og især: Hvor meget dyrere er Pilersuisoq end Pisiffik?

Vi må tage afstand fra vold

Holger Simonsen
Fredag d. 30. juni 2000

Hvis du forlanger, at et voldsoffer skal forstå en sammenklappet lunge, smadret kæbeparti og en eventuel hjerneskade som andet end netop en alvorlig krænkelse og forbrydelse, forlanger du en ganske urimelig »super« forståelse

Frustration og alkohol er en farlig cocktail

Fatuma Ali
Fredag d. 23. juni 2000

Hvis voldscirklen skal brydes, er det en samfundsopgave at give de voldsramte familier en hånd, samtidig med at vi behandler dem som voksne ved at kræve/forvente noget af dem

De vilde abers tid er forbi

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. juni 2000

Det påvirker os og ryster os at være vidne til overfald, til vold mod kvinder og børn på åben gade, men det er yderst sjældent, vi blander os. Vi skynder os hjem med sort samvittighed og lader os hurtigst muligt adsprede af andre ting

Opret et børnehotel

Fie Hansen
Tirsdag d. 20. juni 2000

Det eneste tilbud, som socialforvaltningen i Nuuk Kommune har til en dreng som strejfer rundt, fordi han ikke tør gå hjem på grund af forældrenes druk, er, at han skal gå hen til nogen han kender og ellers holde sig væk fra bymidten

Kollektiv overtrædelser af børns rettigheder

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 15. juni 2000

Direktoratet er vidende om, at fire kommuner i landet overtræder konventionen om børns rettigheder

Børn er et fælles ansvar

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. juni 2000

Situationen med de børn, der er så omsorgssvigtede, at de burde have været fjernet fra deres hjem for længe siden, er ikke pludselig opstået fra den ene dag til den anden. De har blot været fortiet. Man har af hensyn til økonomien lukket øjne og ører

Der må handling bag løfter til børn og unge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. juni 2000

En fremsynet politiks møde med finansloven er som at sejle ind i et isfjeld. Når politikerne opdager, at det koster penge at løse problemer, slår de bak. Alene tanken om at skulle spare på allerede eksisterende omkostninger eller ligefrem sætte skatten i vejret, er nok til at opgive den fremsynede politik, og lapperierne fortsætter

Vi må erkende problemerne og den onde sandhed

Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000

Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham

Vi har brug for politikere og ikke for tåber

Elisabeth Fensbo
Fredag d. 26. maj 2000

Og endeligt vil jeg lige sige til Samo, at man ikke bliver en bedre politiker af at sidde og sove i Folketinget eller Landstinget i årevis. Politik måles på de resultater, man som politiker skaber for den befolkning, man er valgt af.

Uengageret grønlandsk boligpolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. maj 2000

Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter

Er du hjernedød!

Samo Steenholdt
Fredag d. 19. maj 2000

Jo, det skal jeg sige dig frk. Kristensen DU har anklaget alle, lige fra din bedstefar og bedstemor til dem, der lever i dag, hermed er også iberegnet dem, der sidder i landstinget for at være børnemisbrugere.

»Pusher Square« - det forbudte torv

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. maj 2000

Med den narkotikalovgivning, vi har, og med samfundets holdning til hashkriminaliteten i øvrigt må vi naturligvis fordømme denne brug af pladsen

Ofret sendes bort, forbryderen får lov at blive

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. maj 2000

Den grønlandske kriminallov giver ikke mulighed for, at vi kan tvinge en forbryder, der voldtager børn og bomber resten af deres liv, til at skaffe sig en tilværelse et andet sted. Men med vore sociale love finder vi det i orden at sende ofrene bort.

Ungerne i kamp mod alkoholmisbruget

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. maj 2000

»Uge 18« er egentlig en mærkelig institution, en slags buffer, der opsamler og »uskadeliggør« de værste udfald mod status quo. Ugen er med til at legalisere, at politiske initiativer, der virkelig vil gøre noget ved de alkoholrelaterede problemer, udebliver resten af året

Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder (I)

Grønlands Statistik
Lørdag d. 15. april 2000

Hvis man går efter de laveste priser, så skal folk i bygderne give 26% mere for fødevarer og 50% mere for andre forbrugsartikler - sammenlignet med de laveste priser i byerne.

Nu kan det fandme være nok!

Tine Pars
Fredag d. 14. april 2000

Det skal være forbudt at misrøgte børn i dette land, såvel som i vores egen personlige bevidsthed som i det offentlige systems bevidsthed og moral.

Barnet i Centrum

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 14. april 2000

Men den seneste omtale i den trykte presse om de omsorgssvigtede børn gør virkeligt ondt at læse. Man bliver så vred og harm over de forældre, der behandler deres børn så groft.

»Håbets Børn« for Grønland

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. marts 2000

Og når de så ligger der og roder, hjælpeløse af druk, ruller ungerne dem, fordeler pengene imellem sig og bruger dem i småportioner til lightergas, kiks og småkager, hvorefter de kan være væk i dagevis uden at nogen savner dem.

Håbets Børn år 2000

Gladys Kreutzmann
Karen Heilmann
Torsdag d. 30. marts 2000

Politikerne gav under landstingssamlingen ikke meget håb til børnene. Man må konstatere, at »Børneåret år 2000« blæser i vinden, og at det politiske ansvar for Børns Vilkår ikke har nogen politisk prioritet.

Hvem kan hjælpe mig?

Ane Egede
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men får han problemer for eksempel med mangel på bolig, kan ingen hjælpe ham. Han kan måske leve et nomadeliv, som jeg har gjort, siden jeg kom tilbage til Nuuk for ti år siden.

Boligbyggeriet er et matadorspil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 9. februar 2000

Unge mennesker, der gerne vil etablere et hjem, er nødt til at forsøge at indrette sig i en slags klubværelse, som deres kontubernal og hans berusede gæster skal igennem hver gang, de i nattens løb skal på toilettet.

Stop det drikkeri...

Sermitsiaq
Fredag d. 4. februar 2000

Det er selvfølgelig en falliterklæring og formynderisk, at man er nødt til at indføre forbud. Men vi kan ikke blive ved med at se på den meningsløse psykiske og fysiske vold og de forfærdelige konsekvenser det har for kvinder og børn.

Ila pallunaangorsimaq...

Anonym
Fredag d. 4. februar 2000

Jeg troede, at det var min skyld, når min mor havde fået så mange bank, at hun lå fuldstændig bevidstløs i flere timer. Jeg har tit troet, at hun simpelthen var død, fordi der kunne være så meget blod, afrevet hår og tøj.

Børnetilskud eller bajertilskud?

Janus Chemnitz Kleist
Fredag d. 28. januar 2000

Men inderst inde ved jeg godt med mig selv, at der ved hver børnetilskuds-udbetaling render børn rundt på gaden og må passe sig selv, fordi deres forældre har drukket pengene op. Og når de endelig kommer hjem, risikerer de at møde en gennemtæsket mor, eller at der stadig er et drikkegilde i gang.

Mer-løn til præster giver ingen vækkelse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. januar 2000

Undertiden ringer børn til politiet for at få hjælp til at neutralisere deres rasende og slåssende forældre. Der er selvmord, bevidstløse mennesker i vejkanten, vold, drabsforsøg, undertiden drab - og i alle tilfælde menneskelig fornedrelse af aller værste slags. Og altid er der tale om en nærmest sindssyg beruselse, der skaber total ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed.

Vold skal erkendes som et politisk problem

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. januar 2000

I alt 60 mennesker blev behandlet på lægeklinikken. Mange af dem var alvorligt skadede. Nogle var fuldstændigt maltrakteret og ukendelige.

Anbring børnepolitikken i en familiepolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 23. december 1999

Vi opfatter det som en privat sag, hvad der foregår bag hjemmets vægge, og derfor blander vi os først, når børn misrøgtes, og det har stået på længe.

Om ungdomsråd og æsketrolde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. december 1999

Op som trold af en æske og ned igen på den slappe fjeder. Et ordentligt rabalder, der bare viser sig at være ingenting.

Hjælp til selvhjælp

Sermitsiaq
Fredag d. 3. december 1999

Vi taler konstant om sundhedsvæsenets problemer og at lægerne ikke tjener nok. Men hvad med socialvæsenet, der skal rydde op efter politikernes fejlslagne politik gennem årene.

Politisk familie-kraftcenter nødvendigt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 25. november 1999

Der skal satses stort for at få udarbejdet en kvalificeret statusrapport over familiernes tilstand her i landet.

Ingen børnepolitik uden familiepolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. november 1999

Vi bilder os nemlig stadig ind, at pædagogik er en medfødt grønlandsk egenskab, og at de grønlandske børn får så megen kærlighed, at den hellige grav er vel forvaret. Men sådan er det ikke.

Paamiut er bedre end sit rygte

Fatuma Ali
Fredag d. 12. november 1999

Paamiut sygehus er i perioder hårdt ramt af lægemangel, og bliver betjent af lægerne fra Nuuks Lægeklinik. Der er nu på sygehuset installeret supermoderne telemedicinsk udstyr, og udsigterne er spændende.

Ungdommen svigtes groft i Nanortalik

Mads Hansen
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Når man så hører om Nuuk kommunes planer om en svømmehal og diskussion om samme, undrer man sig over ,om vi bor i det samme land, , vi ville være glade for nogle få ordbøger.

Socialpolitikken forsvandt i debatten

Kaali Olsen
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Men er det ikke alle politikeres eller i hvert fald en socialministers fornemste opgave, at bekæmpe social elendighed og fordærv, ikke mindst for at skabe en menneskeværdig tilværelse for landets befolkning?

Kønskamp i partipolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. oktober 1999

Også mænd ønsker mere fokus på børn, uddannelse, sundhedsvæsen og alderdom. Også mænd ryster på hovedet af alle de landingsbaner, vi skal have forsynet landet med. Også mænd føler for de børn, der render rundt på gaden midt om natten. Også mænd er socialt indstillet.

Børn kan ryge og rejse

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. oktober 1999

Det store sorte hul er resultatet af politisk uduelighed, politisk inkompetence og manglende politisk interesse. Der er ikke stemmer i børn. Og slet ikke i de socialt belastede børn.

Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999

Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.

Sexmisbrug og anden grov omsorgssvigt

Danmarks Radio
Torsdag d. 26. august 1999

Formanden for Børns Vilkår sammenligner mange grønlandske børns hverdag med forhold i den tredje verden. Udover at hvert 5. grønlandske barn udsættes for sexovergreb, lider mange også af sult og underernæring.

Et skib på vej i dybet

Bernhardt Hyhne Petersen
Tirsdag d. 24. august 1999

De overfyldte børnehjem, manglen på institutionspladser og manglen på behandlingstilbud til de mest skadede børn taler deres tydelige sprog. Et tragisk tegn på familiens opløsning og samfundets mangelfulde børnepolitik er det meningsløse og tragiske mord på den danske pædagog fra Nuuk.

Vold er ikke noget at være stolt af

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. august 1999

Og både i Tasiilaq og i Nuuk er ofrer og øjenvidner bange for at fortælle, hvad de ved. De er bange for at blive yderligere lemlæstet. De ønsker ikke at udsætte sig for fare og lader hellere voldsmændene gå fri.

Det handler kun om børnene

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. august 1999

I et land med arbejdsløshed, ekstrem boligmangel, et åbentstående alkoholproblem, udbredt voldsmentalitet og et tabubelagt sexmisbrug af børn er det vanskeligt at skabe et nært og trygt miljø for børnene. Det er jo forældrene, der er børnenes problem nummer 1.

Den kollektive berøringsangst

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999

Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.

KNI må udsætte revolutionen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. juli 1999

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Brug for et børnehotel

Fatuma Ali
Fredag d. 23. juli 1999

I 1998 har Qaanaaq kommune fået 8,4 millioner kroner i skatteindtægter, mens KNI samme år har solgt alkohol i vores kommune for 14,3 millioner kroner. (Der bor 800 mennesker i Qaanaaq og bygderne)

Om agurker og troværdighed

Sermitsiaq
Fredag d. 23. juli 1999

Det har irriteret KNI’s koncernledelse, at der i befolkningen er udtalt undren over, at en pakke morgenmad uden mælk i bygden Niaqornaarsuks KNI-butik koster 43 procent mere end cornflakes kan købes for i Pisiffik i Nuuk. Og det har især irriteret, at aviserne har taget denne undren alvorligt.

Dette tilbud gælder kun i KNI’s bybutikker

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. juli 1999

Annoncen rejser det - måske lidt ligegyldige spørgsmål: Hvad koster en 5 kroners agurk i Pilersuissoqs butikker i bygderne? - Ligegyldigt, fordi det er sjældent man overhovedet kan købe agurker ude i bygderne:-)

Forklædt som børnevenlig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. juli 1999

Vi har politikere, der hytter sig selv. Politikere, der sørger for, at vennerne fortsætter livet på et velfærdsniveau, som de fleste i landet ikke kan opnå. Politikere, der overser behovet for en ekstraordinær indsats på det sociale område.

Livsfarlig ligegyldighed

Sermitsiaq
Fredag d. 16. juli 1999

Det er imidlertid katastrofalt, at hjemmestyrets første 20 år kulminerer med, at de unge planlægger og dræber deres pædagog. Det er en katastrofal udvikling, hvor vi alle er tabere.

Varerne i Pilersuisoq er ikke bare dyrere, men er også for gamle

Rita Henriksen
Tirsdag d. 13. juli 1999

Hvis de mener at benævnelserne Pilersuisoq og Pisiffik er så værdifulde, så skal de til at sælge varer til ens priser, og at man snarest stopper med at sælge varer i Pilersuisoq, hvor udløbsdatoen er overskredet med et halvt år

Når det offentlige svigter familier i krise

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. juli 1999

Familier, der har været udsat for så hårde belastninger skal ikke sidde og granske sig selv for at finde ud af, hvor de kan hente hjælp. Det skulle slet ikke være nødvendigt at henvende sig til medierne med sådanne historier.

Børn anbragt uden for hjemmet

Tiinannguaq Jensen
Torsdag d. 17. juni 1999

Nogle forældre bruger det som børnepasning, mens de selv er til drikkelag, og bagefter henter de så børnene uden problemer, når de bliver ædru, indtil næste gang de skal drikke igen.

Selvglæde

Mikael Thomsen
Tirsdag d. 15. juni 1999

Jeg forstår udmærket behovet for at tænke positivt, og at man gerne vil fortælle om de gode tiltag der er i gang. Men det virker utroværdigt at man gør det så ensidigt. Og når borgmesteren så samtidig profilerer sig så stærkt personligt på det, så virker det direkte usmageligt på mig .

Børnerod eller råd?

Anders Peter Larsen
Lørdag d. 12. juni 1999

Måske skulle et kommende børne- og ungdomsråd rekruttere sine medlemmer blandt købmænd, fiskere og fåreholdere. Samt naturligvis også blandt politikere og pædagoger.

Det omvendte Robin Hood princip

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. juni 1999

Disse 5 glade børn i Niaqornaarsuk skal give 43% mere for deres Kellogs Frosties Corn Flakes, end deres fætre og kusiner i Nuuk

Hør lærere og pædagoger før dannelse af Børneråd

Benedikte Vahl
Torsdag d. 27. maj 1999

For eksempel kan et barn sige: Jeg græd forfærdeligt, da mine forældre købte hash for 200 kroner i går. Et andet barn siger: Jeg blev rigtig vred, da min mor købte hash for 1000 kroner.

Arbejdskampen skal handle om boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. maj 1999

Det er regulær stavnsbinding til arbejdspladsen, som således bliver en livsstilling på vilkår, som arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel, boligen, som især under vore arktiske himmelstrøg bør være en indlysende menneskeret.

Transmedica er ikke løsningen

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 31. marts 1999

Grønland har en større spædbørnsdødelighed end de lande som Grønland med rette eller urette ønsker at sammenligne sig med, fx. Skandinavien og Nordamerika. Årsagen er ikke sikkert kendt, men det er nærliggende at tro, at det skyldes geografiske forhold, levevilkår og sundhedsvæsenets struktur.

Lad være med at droppe kondomerne!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. marts 1999

Hvordan kan man dog opfordre byens borgere til at konkurrere om at sætte unger i verden med de fremtidsudsigter? Unger, der ikke får et ben til jorden i fremtidens planlægning. Og det på trods af det kendte politiske slagord om, at børn og unge er Grønlands fremtid!!!

Det sociale ansvar

Sermitsiaq
Fredag d. 12. marts 1999

Problemet slår igennem hos de firmaer, som betjener skibe med losning og lastning. Når arbejderne skal stemple på arbejdsmarkedskontoret, møder de ikke på arbejde. De går op og stempler og videre til socialkontoret for at hæve penge. Derfra går de til fest.

Mere tid til de svage

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. marts 1999

Vi vil ikke give højere lønninger til de, som tager sig af samfundets svageste - børnene, de ældre, de omsorgssvigtede, de syge. Vi vil ikke bygge boliger til folk. Vi vil ikke gøre noget ved de dårlige lokaler ungerne bliver undervist i. Vi gør ikke en helhjertet indsats overfor de børn og unge, der svigtes af voksne enten ved incest eller vold og druk. Ganske vist siger vore politikere, at de gerne vil, men de gør det ikke.

En idé til Robin Hood og de raske svende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. marts 1999

Det er urimeligt, at mennesker, der kun lige akkurat tjener nok til at overleve, skal betale skat. De farer med det samme på socialkontoret for at få penge til skatten.

Tro dem ikke før et valg!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. november 1998

Tryghed er noget, der kommer af velstand, ikke rigdom nødvendigvis, men velstand. Nok velstand til ikke at være sulten, ikke at fryse, ikke at blive våd, ikke at være syg uden at få hjælp, ikke at blive slået, ikke blive udnyttet, misbrugt. Tryghed er arbejde, bolig, venskab, kærlighed.

Qaqaqaqaaq

Else Lidegaard
Fredag d. 20. november 1998

Så kom børnene på børnehjem. Med en leder der, med vores øjne, men ikke med tidens, fejlagtigt så det grønlandske sprog som den egentlige trussel mod hele eksperimentets lykkelige udgang.. Og derfor forbød børnene at tale det. Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag.

Få dem indlemmet i alkoholloven

Hans Iversen
Torsdag d. 19. november 1998

Men det er ikke kun det, der er også set fulde forældre, der er gift og har børn, nogle af dem med små børn, der tidlig morgen klokken syv medbringer en hel masse tomme flasker, som de bytter til en masse 3,6-ere i bageriet og tager hjem sammen med andre, de kan blive endnu mere fulde sammen med. Man kan ikke lade være med at tænke på, om deres børn nu får en tryg opvækst. Det ville have været meget bedre, hvis forældrene havde købt morgenmad, som de kunne tage med hjem til børnene.

Ingen bekymrer sig for dagen i morgen

Mads Ole Kristiansen
Torsdag d. 12. november 1998

Tanken om at nedbringe antallet af selvmordere er i grunden en god tanke, men det er kun ordflom, og det er en debat, der virker svækkende på pårørende til dem, der allerede har begået selvmord. Jeg personligt føler en snert af bitterhed, når folk begynder at tale om selvmord, fordi jeg ikke har svar på, hvorfor folk begår selvmord. Det er heller ikke på sin plads at tale om opdragelse, lige så snart der er en, der begår selvmord. Jeg mener, at dette kun tjener som den største hån i livet mod familiemedlemmerne. Men det er rigtigt, at vi ikke kan opnå det bedste, hvis vi ikke taler åbent. Efter min mening er det grønlandske samfunds største svaghed, at folk ikke tænker på dagen i morgen.

I strid med Menneskerettighederne

Holger Simonsen
Torsdag d. 22. oktober 1998

Således er for eksempel medlemmer af den forhandlingsberettigede organisation på det socialpædagogiske område, Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat,i en arbejdsløshedssituation ikke berettiget til takstmæssig hjælp, mens de sidste få pædagoger, der endnu er organiseret i SIK’s ikke-forhandlingsberettigede "pædagogorganisation" I.I.P. så sandelig da kan få takstmæssig hjælp.

Opdragelse til selvmord?

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 17. september 1998

Er vi i disse år i gang med at skabe betingelserne for, at fremtidige generationer i det grønlandske samfund også skal hærges af massive sociale problemer, fordi vi taber en alt for stor gruppe til et liv, der åbenbart ikke er værd at leve? Det bør være det vigtigste spørgsmål og svaret blæser for tiden i vinden.

Vi skal snakke åbent om vore alvorlige problemer

Hans Peter Mørch
Torsdag d. 10. september 1998

Jeg vil til sidst sige til dem, der misbruger børn seksuelt, at jeg ikke længere tror på deres og psykologernes undskyldning om, at »grunden til, at nogle begår disse forbrydelser, er, at de selv som børn har været udsat på det samme«.

En skarp sektoropdeling vanskeliggør fornuftige løsninger

Vittus Mikaelsen
Mandag d. 17. august 1998

Kommunens beskæftigelsesvanskeligheder, der ofte angives at være årsagen til de sociale vanskeligheder, er ikke så meget begrundet i vanskelige erhvervsmuligheder som i et voldsomt behov for en forøget indsats på opdragelses-, skole- og uddannelsesområderne.

På den anden ende af skræk og fortvivlelse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. august 1998

Og hvorfor er det først efter fjorten dages fravær, at jeg for mit eget vedkommende lægger særligt mærke til denne stribe hændelser?

Dagens Grønland: 47 unaturlige dødsfald

Sermitsiaq
Lørdag d. 1. august 1998

Grønland der har omkring 56.000 indbyggere har i årets første halve år oplevet 26 selvmord og 19 selvmordsforsøg. De reelle tal for selvmordsforsøg er formentlig dobbelt så høje.

På vej mod følelsessamfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 3. juli 1998

Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.

Nu rejser jeg tilbage til Danmark!

Sven Gudman
Tirsdag d. 16. juni 1998

Jeg føler mig ikke på nogen måde tilkaldt. Jeg søgte og fik en stilling, som Grønlands Hjemmestyre havde opslået. Jeg var til ansættelsessamtale og blev ansat, præcis som hvis jeg havde søgt en stilling i Ishøj.

Vi vil ikke finde os i det

Sermitsiaq
Fredag d. 17. april 1998

Værre er det, at sagen har afdækket mafialignende organiseret kriminalitet, hvor skarpladte håndvåben og trussel-instrumenter indgår som naturlige redskaber.

Et brev til danskerne i Grønland

Bolethe Christensen
Torsdag d. 26. februar 1998

Danskerne har altid været gode til at dominere og vise, hvad de mener om hver enkelt af os. Nu vil jeg gerne for en gangs skyld selv komme med mine synspunkter om danskerne.

Grønlandsk og dansk

Lars Mosgaard
Torsdag d. 26. februar 1998

De drøftelser om grønlandsk kontra danske firmaer, som vi på de seneste har været vidne til især i Qanorooq, nærmer sig i betænkelig grad en etnisk skelnen mellem dansk og grønlandsk. Tilsvarende stammer det følelsesregister, som aktiveres i forbindelse med de samme drøftelser, også fra det etnisk- nationalistiske felt, ikke langt fra diskriminationens og racismens fæle ansigt.

Kære Bolethe

Mogens Skotte-Nielsen
Torsdag d. 26. februar 1998

Til sidst skal jeg gøre dig opmærksom på, at du nok lider af en alvorlig fejlfortolkning af begrebet racister, når du tilsyneladende mener, at racisme er noget, den såkaldte hvide race, som en slags overmennesker, har eneret på at udøve mod alle andre racer og folkeslag.

Selvmordsmiljø

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. februar 1998

DE RYGENDE RUINER efter vor utilstrækkelige bolig-, erhvervs- og socialpolitik er kulissen omkring tilværelsen for en stor gruppe af vore medborgere.

Sultegrænsen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. februar 1998

PÅ GRÆNSEN AF håbløshed sidder de to forældre hjemme om dagen og nænner ikke at spise, fordi der så ikke er mad nok til ungerne om aftenen. De får drukket en masse kaffe, og de får deres håbløse situation gennemdiskuteret igen og igen. Men sporet er det samme. Det fører hver gang ingen steder hen.

Hele landet bør protestere mod Nuuk kommune

Sermitsiaq
Fredag d. 5. december 1997

Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.

Løn og glade dage

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. december 1997

JULEN STARTEDE i weekenden. Det var nemlig også 1. søndag i advent, og chaufføren kom til at tænke på engang for næsten 30 år siden, da en aftenstund med julestjerner i vinduerne forløb lige så sindssygt som i fredags. En række rystende oplevelser på vej hjem, som hver for sig burde være enestående og sjældne.

Golfbane i døgndrift

Nuuk Ugeavis
Onsdag d. 3. december 1997

Kommunalbestyrelsen i Nuuk har i enighed besluttet sig for, at byen skal have en golfbane. Banen vil få ni huller og koster 4.200.000 kroner.

Østgrønland under Hjemmestyret

Laurits Bloch
Mandag d. 25. august 1997

Grundet den fordelagtige beliggenhed tæt på Island og distriktets store turisttiltrækning eksisterer der en betydelig turisme i Ammassalik kommune. Sektoren udvikler sig løbende i et fornuftigt tempo, "hvor alle kan følge med". Den fortsatte udvikling trues på længere sigt af de nye hjemmestyrefinansierede subsidieordninger til andre grønlandske destinationer.

Bygdefanger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 23. juni 1997

Forbillederne er ikke mere storfangeren, men nu ofte førtidspensionerede alkoholikere, og deres forsmåede stolthed vender sig undertiden mod dem selv og andre. Og det dør de af. Dem selv eller andre.

Selvmordsforsøg efter aftale

Kim Leine, Forfatter
Fredag d. 6. juni 1997

Men når vore politikere ikke har dårlig samvittighed, hvorfor skulle jeg så have det? Måske fordi jeg er så tæt på begivenhederne. Men hvad gør jeg så ved min samvittighed? Ja, ud over at skrive denne artikel, så tyer jeg til historiens ældste løsning på alle mulige problemer - jeg stikker af.

Grønland svigter ikke

Benedikte Thorsteinson
Onsdag d. 11. september 1996

Det tager sin tid at opbygge et forsvarligt tilbud til de handicappede. Det er således ikke manglende vilje, der gør, at de mest plejekrævende patienter forbliver i Danmark, men et spørgsmål om, at man vælger de bedst forsvarlige plejemuligheder, der er i øjeblikket.

Magter vi en hjemtagelse af de psykiatriske patienter?

Bodil Davidsen
Merethe Lehmkuhl
Onsdag d. 29. maj 1996

Man kan kun håbe, at de ansvarlige politikere og embedsmænd vil begynde at se realistisk på de meget store problemer, vi oplever på kysten for psykiatriske patienter og disses pårørende, og dermed skabe nogle bedre vilkår, således vi kan betjene denne patientkategori lige så godt og professionelt som andre.

Hvordan bor de grønlandske psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 29. maj 1996

Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.

Standardregler om lige muligheder for handicappede

United Nations
Torsdag d. 21. marts 1996

De Forenede Nationers "Standardregler om lige muligheder for handicappede" har til formål at formulere nogle normer, der i lighed med de internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling. De er resultatet af mange års drøftelser på internationalt plan.